Det sker i 5560 Aarup – uge 45 / 19

I den kommende uge er der mulighed for at deltage i en sten- og           smykkemesse; der er højtlæsning for voksne, fællessang og fællesspisning, foredrag, film og koncerter.

Fyns Sten- og Smykkemesse

I weekenden den 2.-3. november er der Fyns Sten- og smykkemesse i den Gamle Aarup Hal. Messen har åbent kl. 10-17. På messen er der både mulighed for at se de forskellige standes udstillingr med bl.a. sten, krystaller, fossiler og smykker samt at købe noget med hjem. Der vil også være arbejdende stande, hvor man kan se stenslibning eller måske høre et lille foredrag. Læs mere om arrangementet i Aarup-kalenderen.

Højtlæsning for voksne på Aarup Bibliotek

Mandag den 4. november kl. 16-16.45 åbner Aarup Bibliotek endnu engang dørene for voksne, der gerne vil lytte til en god historie. Læs mere om arrangementet i Aarup kalenderen.

Så syng da….

Musikskolen arrangerer i samarbejde med Assensbibliotekerne en syng dansk fællescafé, hvor alle er velkommen. Arrangementet foregår mandag den 4. november kl. 17 i Kulturhuset Industrien.  Læs mere om arrangementet i Aarup kalenderen.

Foredrag

Tirsdag den 5. november kl. 14.30 inviterer Orte Sogn til foredrag i sognehuset, hvor formanden for Aarup Lokalhistoriske Arkiv, Jørgen Kock Sørensen, vil fortælle om sit arbejdsliv fra han som 19-årig stævnede ud som telegrafist på verdenshavene til de mange år ved det danske postvæsen.

Spis sammen-aften i Skydebjerg Gamle Skole

Røde Kors, Rotary, Sct. Georgs Gildet i Aarup og Folkebevægelsen mod Ensomhed inviterer igen til en spis sammen-aften. Det foregår fredag den 8. november kl. 18. Tilmelding skal ske senest den 6. november. Det kan ske ved, at man køber en spisebillet i Røde Kors butikken, Bredgade 26.

Aarup Bio

Fra den 1. – 6. november viser Aarup Bio filmen ”Ud og stjæle heste”, der handler om den aldrende mand Trond og hans nabo. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Den 2. og 3. november er der weekendfilm i Aarup Bio. Det er filmen ”Gooseboy”, hvori drengen Viggo lever og ånder for virtual reality-spillet, Gooseboy, indtil den dag hvor en vaskeægte talende gås nødlander på Viggos altan. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Aarup Bio viser fra torsdag den 7. november filmen ”Jagtsæson”, om Eva, Marlene og Isabella – veninder, rivalinder og venskab. Filmen vises fredag aften som et tøseaften med servering af boblevand, chokolade og lodtrækning. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Børnefilmklub

Onsdag den 6. november kl. 16 er der børnefilmklub for spor 1. Her vises ”Lego-filmen 2”, hvor borgerne i Klodsby bliver invaderet af nedrivningsstyrker fra det ydre rum. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Læs mere om børnefilmklubben her.

Koncerter på Industrien

Lørdag den 2. november kl. 20 spiller Sylvester Larsen & Nåleøjet på Kulturhuset Industrien. Sylvester, der er søn af en vis Hr. Larsen byder sammen med bandet på en koncert fyldt med dansk popmusik og et drys rock, soul og elektronisk energi. Læs mere om koncerten på Musik På Industriens hjemmeside.

God fornøjelse.

Annie Gaardsted Frandsen

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.