Det sker i 5560 Aarup

Erholm Slot set fra Dorthebjerg Mølle

Erholm Slot set fra Dorthebjerg Mølle

Den kommende uge byder på film, teater, koncert og ikke mindst fastelavn.

Film i Biografen

Aarup Bio viser frem til den 27. februar filmen Mødregruppen, der delvist er optaget i Aarup.  Filmen handler om den nybagte mor Line, der efter et jetsetliv i Hong Kong, ender i sin barndomsby på Fyn, hvor hun bliver en del af fællesskabet i den lokale mødregruppe. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Den 27. februar er der Børnebiffen. Kl. 9.00 for de små og kl. 10.00 for de store. Børnebiffen er et særligt biograftilbud for børn på 3-7 år i de fynske daginstitutioner, forårs-SFO’er og 0. klasser i otte kommuner heriblandt Assens. Læs mere om filmpakken til de små og til de store.

Fra torsdag den 28. februar – 5. marts viser biografen filmen Arctic. Filmen handler om H. Overgaard, som tilsyneladende er styrtet ned med et fly. Da en redningshelikopter ankommer, styrter den ned. Den kvindelige pilot overlever, men er såret. Overgård tager sig af den sårede kvinde, der må slæbes over isen mod den mulige frelse. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

I weekenden den 2.-3. marts er det Lego-Filmen 2, som er på skærmen i Bio. LEGO-borgerne i Klodsby bliver invaderet af nedrivningsstyrker fra det ydre rum. Det er op til Emmet, Lucy, Batman og deres venner at vise deres kreative evner som mesterbyggere, hvis LEGOuniverset skal genoprettes. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Teater

Den 26. februar kl. 20 inviterer Vestfyns Teater til forestillingen Kunsten at dø i Kulturhuset Industrien.

De to internationalt anerkendte performancekunstnere Paolo Nani og Kristján Ingimarsson spiller to klovne, der er på toppen af deres karriere, både på scenen og især bag tæppet. Publikum forbløffes over deres storartede numre, bevæges af deres venskab og griner af deres indbyrdes kamp, men bliver forfærdet over at erkende, at én af dem snart skal dø.

Koncerter

Den 2. marts kl. 20 står Lunau & Sund på scenen i Industrien. Lunau&Sund står på skuldrene af den nordiske vise- og sangskrivningstradition, samt inspireret af Americana og folk. Klanguniverset er gennemsyret af en eftertænksom nordisk melankoli med dansksprogede tekster. Læs mere om koncerten på Musik På Industrien.

Fastelavn

Søndag den 3. marts kl. 10-12 afholder Erholm fødevaremarked på deres loft tøndeslagning for udklædte børn. Når tønden er slået i stykker, er der slikposer og mulighed for at købe øl, sodavand, kaffe/te og kage, som kan nydes i fødevaremarkedet. Læs mere om arrangementet i Aarup-kalenderen.

Samme dag kl. 13 er der i Skydebjerg Kirke Fastelavns-gudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning i Skydebjerg Gl. Skole.

Kl. 14 – fortsat den 3. marts – er det Aarup Kirke, som ringer til Fastelavnsgudstjeneste, hvor syngepigerne deltager  Efterfølgende er der tøndeslagning og hjemmebagte fastelavnsboller i Sognelokalerne.

 Generalforsamlinger

Rørup Sogneforening afholder generalforsamling tirsdag den 26. februar kl. 19.30. Efterfølgende er der generalforsamling i Støtteforeningen for Rørup Sogneforening. 

Udstillinger i Galleriet

I Galleriet på Industrien er der frem til den 1. marts udstillet akvarel- og akrylmalerier samt raku-brændt keramik. Christine Beelaerts vil gerne gennem sine billeder få andre til at se omgivelsernes skønhed, mens vandets skiftende lys og former er inspirationskilde for Birgit Marie Kjærs keramik. Læs mere om de to kunstnere på Galleriets hjemmeside.

God fornøjelse

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.