Det sker i 5560 Aarup

Aarup byder i den kommende uge på kræmmermarked, malerir i Galleriet, teater, børnefilmklub, koncerter og meget mere.

Kræmmermarked
I weekenden den 5.-6. oktober
er der Fyns Hyggeligste Kræmmermarked i den gamle Aarup-hal, Skolegade 3 i Aarup. Læs mere om entre og åbningstid på Hallens hjemmeside.

Børnefilmklub

Børneklubbens spor 1 viser onsdag den 9. oktober filmen Minisekterne på nye eventyr.  Da insekterne i insekternes dal er ved at samle forråd til vinteren, havner en lille mariehøne i en kasse, som bliver sendt til det fjerne Caribien. Det bliver opdaget, og insekternes tapre redningshold går i aktion!. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside og læs mere om børnefilmklubben her.

Udstilling i Galleriet på Industrien

Galleriets udstiller i oktober malerier af Jacob Herskind. Udstillingens titel er: ’Idyllisk Dame-og Herregaarup Park udstilling, retroværdig, salonophængning af kunstner fra vest’. Jacob Herskind lærte kunsten at male af den fynske maler Georg Ernst i Assens,  Udstillingen er tilgængelig i oktober måned i Aarup Biblioteks åbningstid fra klokken 07 til 22. Adressen er Bredgade 73-75 5560 Aarup. Læs mere på Galleriets hjemmeside.

Teater

Søndag den 6. oktober kl. 20 er der teater på Industrien. ”Hvordan ligger det med kærligheden?” er titlen på forestillingen. Med udgangspunkt i 20 af Knud Pheiffers mest kendte og elskede sange forsøger Vestfyns Teater at kaste lys over kærlighedens mange facetter. Læs mere om forestillingen på biografens hjemmeside.

Biblioteket inviterer til film

”Bib i bio” er et tilbud til Assens Kommunes læsekredse. Tirsdag den 8. oktober kl. 19 vises filmen ”Dommerens valg”.  Filmen bygger på Ian McEwans roman ”Barnets tarv”. Læs mere om arrangementet på bibliotekets hjemmeside.

Vintercup og We Walk Årup

I løbet af vinteren er der mulighed for at deltage i 6 forskellige løb fra løbeklubber i Assens kommune. Søndag den 6. oktober  er Aarup Løbeklub vært, og starten sker kl. 10 fra klubhuset  på Stadionvej 13. Mød op i god tid!

Aarup Løbeklub er også arrangør af We Walk Aarup i Uge 41, hvor der hver aften mandag til fredag  startes fra Aarupskolen kl. 17 samt lørdag og søndag kl. 10.

Læs mere om arrangementerne på Aarup.dk.

Aarup Bio

Den femte Rambo film ”Last Blood”, vises i Aarup bio fra torsdag den 3. oktober til lørdag den 12. oktober. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

I efterårsferien fra lørdag den 12. oktober til søndag den 20. oktober viser Aarup bio  ”Mugge og vejfesten”. Filmen handler om den 10-årige knægt Mugge, hvis forældre er ved at gå fra hinanden. Mugge beslutter sig for at bringe sine forældrene sammen igen, og det skal ske ved årets vejfest. Filmen er baseret på en bog af Michael Wullf og Anders Morgenthaler. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Koncerter på Industrien

Bandet Scrum går på scenen på Industrien lørdag den 5. oktober kl. 20.  Scrum består af seks passionerede hollandske musikere med kærlighed til energisk, ærlig og spontan keltisk folkemusik.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.