Det levende ord rykker ind hos Bøger og Papir i Aarup

Bøger og Papir er klar med oplæsning og fortælling af eventyr for de små

Bøger og Papir er klar med oplæsning og fortælling af eventyr for de små

I de sidste par år har Industriens Foredragsforening arbejdet på at samle folk om det levende ord – og med en vis succes, det viser de mere end 100 medlemmer i denne forening. Og hos Bøger og Papir i Aarup griber man nu også depechen og erkender, at de mange medier slet ikke dækker alle behov hos det moderne menneske, der ikke accepterer det levende ords udryddelse. Måske skaber disse medier endda et forstærket behov for direkte kontakt og for en god mulighed for kvalificeret dialog.

Invitation til oplæsning
Derfor inviterer forretningen alle børn med interesse for eventyr og historier til at komme til oplæsning og fortælling – foreløbig 3 fredage i foråret og forsommeren. Og de 3 datoer bliver den 24. april, den 29. maj og den 26. juni mellem kl. 15.30 og kl. 17.00, hvor der efter behov bliver startet forfra på en historie i flere omgange, fx hver halve time.

Hvis det bliver en succes, genoptager forretningen gerne ideen efter sommerferien, og børnene må gerne tage deres forældre og/eller bedsteforældre med, fortæller butikslederen Majbritt Nielsen.
Og ud over hygge og oplæsning bliver der mulighed for at få 10% rabat på alle børnebøger den første gang – fredag den 24. april.

Skrevet af H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.