Da København var ved at gå fallit

Aarup Rotary Klub åbner dørene til spisning og foredrag for alle interesserede på Hotel Aarup Kro tirsdag den 20. november kl. 18.

For bare 25 år siden var København ved at gå fallit, fordi ingen ville bo der. Hvad er det for en udvikling vi ser, og hvad betyder opdelingen mellem rige og fattige landsdele og byområder for sammenhængskraften i vores land og for København?

Margrete Pump, der gik på pension i efteråret 2017 som direktør i boligselskabet KAB, og som har arbejdet med boligspørgsmål i hele sit arbejdsliv, vil fortælle om den boligpolitiske udvikling gennem de sidste 40 år og forsøge at se lidt frem i tiden.

Det koster 160 kroner at deltage, og for det beløb får man lækker aftensmad, kaffe og foredrag.

Tilmelding senest søndag den 18. november til Torben Svane på mobil 20975849.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.