Borgermøde – Aarup i live

Aarup i Live inviterer til borgermøde for at gøre status og sætte nye projekter i gang

10291791_638511859576669_2517276915106127240_nDer er stadig masser og af liv og grøde i Aarup.

Lige præcis hvor meget vil blive klarlagt, når foreningen Aarup i Live inviterer til borgermøde onsdag den 21. maj.

Her vil der nemlig blive gjort status over, hvad der er sket i løbet af de seneste 12 måneder. Ligesom der også vil være rig mulighed for at kigge ud i fremtiden og sætte nye skibe i søen med det formål at gøre Aarup bedre.

Især den sidste del med at tale sammen er vigtigt. Det er gennem dialogen med hinanden på borgermødet, at vi får sat tingene i de rigtige perspektiver, at de nye ideer opstår, og at vi får ny energi til at det fortsatte arbejde.

Vi håber, at en god og engageret dialog vil gøre vores kommende indsatser bedre og inspirere flere til at være med i initiativgrupperne – eller måske ligefrem danne deres egne initiativgrupper, hvor de kan arbejde med noget, de brænder for, siger koordinator for Aarup i Live Johan Rosenring om mødet, der starter klokken 19 og afholdes på Industrien i Aarup.

Aarup i Live er et projekt, der handler om at få borgerne i byen til at bidrage til, at aktiviteter bliver sat i gang.

Ud af Aarup i Live er kommet blandt andet Industriens Foredragsforening, Aarup Bymarked, Foreningen Aarup.dk og Kunstforeningen Galleriet.

Johan Rosenring håber, at mange vil deltage i både mødet og det arbejde, der – forhåbentligt – følger efter.

– Spørgsmålet er, hvordan vi involverer flest muligt i arbejdet. Jo flere vi bliver, des stærkere er vores stemme, når vi taler, siger Johan Rosenring.

Find ydereligere information, hvis du kommer og del med dine venner her: https://www.facebook.com/events/257146277807305/?source=1

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.