Herregårdenes dag på Erholm

Danmarks Herregårdsmuseum på Gl. Estrup på Djursland står bag et initiativ om at gøre landets ca. 700 herregårde mere kendte. Ved at åbne for mindst en aktivitet for publikum søndag den 18. august kan de deltagende herregårde blive en del af denne nationale begivenhed.

Godsejer Jan Cederfeld på Erholm vil gerne være med på ideen, og han tilbyder rundvisning hver hele time i den park i engelsk stil, der er anlagt af kgl. haveinspektør Rudolph Rothe i perioden 1850 – 1855.

Deltagerne vil bl.a. kunne opleve de svungne kanaler, de hvide støbejernsbroer og en masse sjældne gamle træer – herunder både danske og mere eksotiske. Og øverst oppe på bakken ligger så hovedbygningen fra 1855 – tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede.

Avlsgården lidt nede ad Karen Borchenfeldsvej opstod i 1870’erne og er tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede.

Rundvisningerne i tidsrummet 10 – 16 foregår som nævnt i grupper én time ad gangen og ved godsejer Jan Cederfeld. Der betales 70 kr. i entré, og man kan betale med mobilepay eller kontant ved parken – og ved fødevaremarkedet, hvor betalingskort også er en mulighed.

Kontakt:
Jan Cederfeld, tlf. 40322554, mail

Læs mere om Erholm, historien, det økologiske landbrug, skovbruget og fødevaremarkedet m.v. på www.erholm.dk

H.W./Aarup.dk

Bogmærk Permalink.