Bager Aadal går på pension

Bjarne i bageriet

Bjarne i bageriet

Bjarne Aadal har haft bageri på adressen Bredgade 33 siden 1978. Han er nu blevet 68 år og vil gerne på pension. Derfor stopper han som aktiv bager i løbet af sommeren, og det har han egentlig overvejet de sidste 5-6 år.

Salg og potentiale
Men forretningen skulle gerne sælges, og der er mulige købere på vej, men intet er helt sikkert lige nu. Og Aarup har absolut behov for en god bager. Besøgstallene på 250 – 400 pr. dag taler deres tydelige sprog.

Forhåbentlig kan en ny bager servere lige så lærke kager som Bjarne

Forhåbentlig kan en ny bager servere lige så lærke kager som Bjarne

 

Ud over detailsalget i butikken sælger han også til købmanden i Etterup/Grønnemose, til købmanden i Ørsted og til Aarup Hotel. Og så skal man ikke glemme, at Aarup er i klar vækst med + 15% indbyggere siden 2006.
Der er i øjeblikket 4 heltidsansatte og desuden 10-12 deltidsansatte – overvejende yngre medarbejdere.

Pensionistplaner
Der er ikke så meget konkret endnu, men i hvert fald skal haven passes en hel del bedre, lover Bjarne. Og måske vil han også kaste sig over slægtsforskningen, bl.a. fordi han nedstammer fra de spanske soldater, der var på besøg på Kolding Hus i 1808. Og han havde også en interessant bedstefar, der var grisehandler i Skanderborg.

Aarup.dk takker Bjarne for mange års solidt arbejde for byen.

Skrevet af H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.