Ayaz Frisør med flere kunder

Ferhat Daherserif er 38 år og kommer fra det nordlige Syrien – og i øvrigt fra samme by som pizzabageren Agid Ibrahim, der også driver forretning i Bredgade – i nr. 22.

Frisørsalonen har Ferhat drevet på adressen Bredgade 45 siden november 2016, og der er stadig flere kunder hos ham, så han er meget godt tilfreds med sit nye liv – også fordi han føler sig godt tilpas i vækstbyen Aarup, hvor han nu også har boet i knap 1½ år, og han vil gerne fortsætte sit virke i Aarup i mange år frem.

Han har ofte meget travlt, og det nyder han. Der er dog ingen tidsbestilling – man går bare ind, og der kommer både børn (pris 110 kr.), voksne mænd (pris 120 kr.) og mandlige pensionister (pris 100 kr.).

I starten syntes han, at det danske sprog var meget svært, men nu går det meget bedre, og han er også glad for den danske kultur og sine nye muligheder.

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.