Ayaz Frisør i Aarup

Ferhat Dahirserif har drevet frisørsalon på adressen Bredgade 45 siden 1. november 2016. Han er nogenlunde tilfreds med antallet af kunder, men han håber på flere.

Han arbejder alene i salonen, og han har lært faget gennem fire års elevtid i Syrien, og derefter har han også arbejdet i ca. fem år som ansat frisør hos en ven i Syrien.

Han har været i Danmark i 9 år og vil gerne blive i landet. Han har det godt hos os og mener, at danskerne generelt er venlige og positive, og han vil derfor gerne fortsætte som frisør i vores land.

Han er 36 år og bor til dagligt i Marslev. Han er glad for de danske traditioner, og derfor holder han dansk jul med juletræ sammen med sin kone og de to børn på to og fire år, der går i dagpleje og børnehave.

Hans kone er også meget glad for at lære dansk, og hun studerer energisk på VUC. Hun vil gerne arbejde i en dansk børnehave senere.

Selvom Ferhat kommer fra et overvejende muslimsk land, betyder det ikke meget for ham, og han har det fint med danske vaner, fx kan han godt selv lide danskernes levemåde, og han drikker gerne selv et enkelt glas vin eller øl.

Han mener, at alle mennesker bør være tolerante, åbne og frisindede og respektere forskelligheder.

Kontakt
Ayaz Frisør, Bredgade 45, 5560 Aarup
Tlf. 25387346
Priser fra 100 – 120 kr.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.