Assens Kommune er fynsk mester i byggesagsbehandling

Assens Kommune ligger igen i top i behandlingstid for byggesager. Blandt de fynske kommuner er Assens nummer et, mens kommunen på landsplan indtager en fjerdeplads. Det viser nye tal fra KL, som netop er offentliggjort.
I Assens Kommune venter en borger eller en virksomhed kun cirka 18 dage i gennemsnit fra en ansøgning er modtaget, til der kommer en afgørelse. Den gennemsnitlige behandlingstid for byggesager i de fynske kommuner ligger til sammenligning på 48,5 dage.

I Assens Kommune glæder borgmester Søren Steen Andersen sig over det netop offentliggjorte resultat for 2019.

  • Jeg er meget stolt af og tilfreds med, at vi igen trækker en guldmedalje i byggesagsbehandling. Det er så uhyre vigtigt, at vi kan tilbyde vores borgere og erhvervsdrivende en hurtig og smidig sagsbehandling, for det er, hvad der skal til, for at vi kan fremme væksten, beskæftigelsen og bosætningen i kommunen, siger Søren Steen Andersen.

Flot fjerdeplads på landsplan
Regeringen og KL har i december 2015 indgået en aftale om fælles servicemål. Aftalen sætter konkrete mål for kommunernes sagsbehandlingstid på miljøgodkendelser, byggesager, og husdyrgodkendelser.

Med Assens Kommunes gennemsnittet på 18,4 dages sagsbehandlingstid for byggesager, ligger kommunen bedre end servicemålene. Assens Kommunes sagsbehandlingstid for byggesager er også noget lavere end på landsplan, hvor kommunen indtager en flot fjerdeplads – kun overgået af Vallensbæk, Thisted og Haderslev Kommune. På landsplan må borgere og virksomheder i gennemsnit vente 54,2 dage på sagsbehandlingen af byggesager.

Figur 1: Assens Kommunes gennemsnitlige byggesagsbehandlingstider i perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 sammenlignet med hhv. gennemsnittet for alle fynske kommuner og alle kommuner i Danmark i samme periode. Kilde: KL’s servicemålsstatistik 2019 / Assens Kommune (beregning af gennemsnit)

Simple konstruktioner (Servicemål 40 dage) Enfamilieshuse (Servicemål 40 dage) Industri- og lagerbygninger (Servicemål 50 dage) Etagebyggeri, Erhverv (Servicemål 55 dage) Etagebyggeri, Bolig (Servicemål 60 dage) Byggesags-behandlingstid i gennemsnit
Assens Kommune (gennemsnit) 20 dage 20 dage 19 dage 15 dage 18 dage 18,4 dage
Alle fynske kommuner (gennemsnit) 45 dage 47,6 dage 43,7 dage 53,3 dage 52,9 dage 48,5 dage
Alle kommuner i Danmark (gennemsnit) 43 dage 43 dage 56 dage 69 dage 60 dage 54,2 dage

 

Figur 2: Rangliste over top fire kommuner med lavest gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid i perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019. Kilde: KL’s servicemålsstatistik 2019/ Assens Kommune (beregning af gennemsnit)

  Simple konstruktioner (Servicemål 40 dage) Enfamilieshuse (Servicemål 40 dage) Industri- og lagerbygninger (Servicemål 50 dage) Etagebyggeri, Erhverv (Servicemål 55 dage) Etagebyggeri, Bolig (Servicemål 60 dage) Byggesags-behandlingstid i gennemsnit
1. Vallensbæk Kommune 3 dage 3 dage 20 dage 2 dage 7 dage
2. Thisted Kommune 15 dage 13 dage 16 dage 13 dage 8 dage 13 dage
3. Haderslev Kommune 12 dage 13 dage 16 dage 13 dage 27 dage 16,2 dage
4. Assens Kommune 20 dage 20 dage 19 dage 15 dage 18 dage 18,4 dage

Link til KL’s servicemålstatistik 2019: https://www.kl.dk/media/23093/servicemaalsstatistik-2019.pdf

 

For yderligere oplysninger kontakt
Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune, 2937 9065,
For flere faktaoplysninger: Peter Michael Nielsen, Plan og Kulturchef, 6474 7375,

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.