Aktører i gågaden 30./8. (1)

Ved gågadearrangementet i Bredgade ultimo august var der mange udstillere eller stande, og vi fortæller lidt om dem her:

Forenede danske Elbilister (www.FDEL.dk) præsenterede en del af deres biler via fynske elbilambassadører – og der er tale om rene elbiler – ikke hybridbiler. En af bilerne var en Tesla model 3 – pris 376.000 kr. – aktionsradius 400 km. Derefter må man så lade op, sagde talsmand Thomas Lund Madsen.

Aarupspejderne var der også – og de ville gerne have flere medlemmer – og gøre mere for at få børn og voksne ud i naturen.

Aarup BK Håndbold var repræsenteret ved Bjarne Petersen, og han kunne fortælle, at det går rigtigt godt inden for håndbold.

Ny typer af håndboldsporten
Noget nyt er five a side – håndbold, der spilles på en kortere bane, og det er også for dem på 30+. I den slags håndbold må man ikke røre hinanden – som i basketball, så ingen bliver ”jordet”. Tredje halvleg er også med, og gamle spillere med et par kilo for meget er også velkomne.

En anden variant af spillet er håndbold-fitness, hvori der indgår en masse fysiske øvelser.

I de to nye håndboldvarianter kan man være med for kun 300 kr. i 3 måneder – kontakt Bjarne Petersen (61626265).

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.