Aarupspejderne er vært for sæbekasseløb

Aarupspejderne har inviteret vestfynske spejdere til sæbekasseløb i Aarup søndag den 2. februar kl. 10-14. Det er deres spejder-venner i Skovdam division, som kommer. Løbet afholdes ved spejderhytten Gyvelhytten Stadionvej 19. Aarupspejderne forventer, at der kommer mellem 12-22 sæbekassebiler.

Der kæmpes i følgende discipliner: Flotteste vogn, Friløb, slalom og Rally Cross, hvor spejderne skal køre ca. 3 km. I år skal de bl.a. køre i Møllegårdsskoven.

Der er præmier til vinderne og en vandrepræmie – et BÅTHORN – til den samlede bedste patrulje.

Alle er velkomne til at komme og kigge, og der er selvfølgelig kaffe på kande i Gyvelhytten og mulighed for at høre mere om spejderlivet i Aarup.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.