Aarup-Trappen i Ørsbjerg

aarup trappen kontorAarup.dk har været på besøg hos Aarup-Trappen, der har adresse på Lindegården, Kaslundvej 19 i Ørsbjerg, 5560 Aarup.
Firmaet, der har eksisteret siden 1970, kan kontaktes på tlf. 64431684 eller mail
Se evt. mere på www.aaruptrappen.dk

Konkret tilpasning af produkter
Ejeren, Leif Matthiesen, oplyser, at firmaet laver trapper af enhver art. Disse trapper “skræddersys” altid til det konkrete byggeri. Men firmaet nøjes ikke med det – det laver også altaner og gelændere og finere smedearbejde af enhver art – alt tilpasset kundens behov.

aarup trappen portDer er mellem 4 og 10 ansatte afhængig af ordremængden, men noget laves også af underleverandører. Alle trappetrin kommer fx fra Tjekkiet, mens ristetrin af stål kommer her fra dronningeriget.

Konjunkturer
Under hele den såkaldte krise fra 2008 og 6 år frem har dette firma haft stabil omsætning – de har i hvert falt ikke mærket nogen krise. De annoncerer heller ikke, men har som nævnt en hjemmeside, hvor mange af produkterne kan ses.
Og det er ikke nødvendigt at annoncere, for de samme kuinder kommer igen og igen, slutter ejeren, Leif Matthiesen.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.