Aarup Lokalråd i arbejdstøjet (2)

Aarup Lokalråd gør også opmærksomhed på det gode forretningsliv i byen med de godt 20 specialforretninger, de 3 store supermarkeder og de mange servicemuligheder.

Men man bør ikke stille sig tilfreds med de bestående forhold, for vi lever i en foranderlig verden, og rådet ser derfor gerne endnu flere butikker og virksomheder i byen.

Aarup Lokalråd undersøger derfor til stadighed, hvad der gør potentielle tilflyttere interesserede i Aarup-området, der har rigtig mange foreninger, sportsanlæg, natur lige uden for døren, timedrift med toget og flere busruter gennem byen.

Og så har vi motorvejen tæt på og en mulighed for at nå ca. 415.000 arbejdspladser på under én time, så det er let at nå vækstcentre i Odense og trekantområdet, ligesom det er let at komme til studiebyer både i dagtimerne og efter arbejdstid, for vi er ikke færdiguddannet én gang for alle. At være velorienteret er ikke noget, som man er én gang for alle – det er noget, som man holder sig livet igennem. Disse muligheder ligger også lige til højrebenet med Aarup og den smukke natur som udgangspunkt.

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed eller begivenhed.

Husk at dele...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInTweet about this on Twitter
Bogmærk Permalink.