Aarup er igen på julemærkerne og deltager i den 40. march for julemærkesagen

julemaerkemarchFørste søndag i december vælger tusindvis af danskere hvert år at gå en rask tur for at støtte en god sag – nemlig børnene på landets fire Julemærkehjem. Julemærkemarchen, som arrangementet hedder, har nu eksisteret i 40 år og er still going strong. Også i Aarup, hvor der ventes rekorddeltagelse d. 4/12.

Sidste år snørede omkring 15.000 vandrelystne danskere skoene og begav sig ud på en 5 eller 10 kilometer lang rute. Det resulterede i et rekordstort støttebeløb til de fire Julemærkehjem på hele 1.115.000 kroner. Et af startstederne var i Aarup.

– Det var et ægte juleeventyr i 2015, hvor vi for første gang afholdt julemærkemarch i Aarup, og det med 201 deltagere. Vi går efter at gøre det endnu bedre i år, siger Winnie Damgaard fra den lokale julemærkegruppe.

På landsplan er der nemlig en stigende interesse for Julemærkesagen:

– Julemærkehjemmene udfører en meget håndgribelig opgave og gør en kæmpe forskel for en vigtig gruppe, nemlig børnene – landets fremtid.

Vi opfordrer derfor alle borgere fra Aarup og hele Vest- og Højfyn til at bakke op den 4. december og gå for den gode sag, siger Winnie Damgaard. I 2015 havde vi stor opbakning fra løbeklubber, hjerteforening m.fl., der stillede op med hele hold. Og der er plads til mange flere. Man kan jo sagtens flytte sin stavgangstur til en søndag, eller starte familiefrokosten med en travetur i Aarup og omegns dejlige natur.

 Vær med til at skabe en god tradition i Aarup

 

Stort behov for bidrag

Vores bidrag betyder endnu mere nu, hvor danskerne sender færre julekort til hinanden end før:

– Et ophold på Julemærkehjem er gratis for barn, forældre og hjemkommune – og engang var det Julemærkesalget, der gjorde dette muligt. I dag dækker salget af Julemærker kun en tredjedel af driften, og resten stammer fra sponsorater og donationer, som f.eks fra den årlige Julemærkemarch.

FAKTA OM JULEMÆRKEMARCHEN 2016

Starttid: Søndag den 4. december 2016 på Industrien i Aarup kl 10

Distancer: 5 og 10 kilometer

Pris: Startkort på selve dagen koster 20 kr
Medalje-startkort + diplom koster 60 kr. (Spar 10 kr. ved tilmelding på hjemmesiden
inden 15. nov.)
Diplom-startkort koster 30 kr. (Spar 5 kr. ved tilmelding på hjemmesiden inden 15. nov.)

Hold: Holdtilmelding skal ske på hjemmesiden inden 15. nov.

Hjemmesiden: www.julemaerkemarchen.dk

julemaerkemarch-2

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.