Aarup Boldklub skød 2020 ind med festlig håndbolddag

I Aarup Boldklub skød de bogstavelig talt det nye år ind – der var nemlig bolde i alle mulige former og farver i spil til Håndboldens Dag den 11. januar. Deltagerne prøvede kræfter med bl.a. Håndboldfitness, Trille og Trolle og Five-a-side håndbold, og klubben håber, at rigtig mange har fået lyst til at komme igen.

Lørdag den 11. januar inviterede flere end 170 håndboldklubber over hele landet til Håndboldens Dag. Aarup Boldklub var også repræsenteret og inviterede gæster i alle aldre indenfor på dagen.

De ca. 150 fremmødte fik mulighed for at prøve kræfter med blandt andet Håndboldfitness, Five-a-side håndbold, Trille og Trolle for de mindste og andre sjove håndboldspil. Fokus på dagen var, at alle kunne være med, så derfor blev der spillet med bløde bolde, der ikke behøvede harpiks for at ligge godt i hånden.

”Vi har haft en rigtig god dag, hvor hallen har summet af liv fra start til slut. Jeg håber, at alle og enhver der har været forbi, har fået en god oplevelse og opdaget, at håndbold er meget mere end klistret harpiks og hårde tacklinger og har fået lyst til at komme igen. Vi har et fantastisk fællesskab her i klubben, og der skal også lyde en stor tak til alle de frivillige, der har hjulpet med at gøre arrangementet til en succes, og vore lokale eventsponsorer, Brødkrummen og Kop & Kande,” fortæller Bjarne Petersen, forretningsudvalget i Aarup BK Håndbold.

På den anden side af Håndboldens Dag står vi i Aarup Boldklub klar til at tage imod alle dem, der måtte have fået mod på mere håndbold.

Vi tilbyder både Trille og Trolle for de mindste hver søndag kl. 10:00, Håndboldfitness hver tirsdag kl. 19:45 og Five-a-side Håndbold hver fredag kl. 18:00. Man kan selvfølgeligt prøvetræne gratis de første par gange, du møder bare op.

Læs mere om Aarup Boldklubs tilbud på: https://haandbold.aarupboldklub.dk/

Om Håndboldens Dag
Håndboldens Dag er et initiativ under ’Bevæg dig for livet – Håndbold’ i samarbejde mellem Dansk Håndbold Forbund, DIF, DGI og med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Håndboldens Dag havde premiere den 5. januar 2019 med 144 arrangementer og 11.600 deltagere på dagen. Hundredevis af dem fik øjnene op for håndbolden efter at have prøvet kræfter med Håndboldfitness, Five-a-side og andre gode håndboldtilbud med motion i fokus.

For yderligere information kontakt:

Klubbens kontaktperson: Bjarne Petersen
Telefonnummer: 61 62 62 65
E-mailadresse:

Læs mere om Håndboldens Dag: www.bevægdigforlivet.dk/håndboldens-dag

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.