Aarup BK’s U18 piger Fynsmester i Futsal

Aarup BK's U18 piger

Aarup BK’s U18 piger

Det havde lidt lange udsigter til at blive til noget, altså FM i Futsal for U18 piger. Til at starte med var der kun 1 hold tilmeldt, så kom Korinth IF til og så var vi 2 hold, men DBUFyn ville have der skulle være 3 hold før at de ville afholde et FM.

Vi fik fat i EGB (Ejby, Gelsted, Brenderup) og de ville gerne deltage, hvis vi kunne arrangere et træningspas sammen med dem så de kunne lære reglerne og lidt mere om spillet. Så torsdag d. 3. januar var der samlet 23 spillere ialt til en omgang futsaltræning i ‘Den Gamle Aaruphal’.

FM blev afholdt i Haarby-Hallerne søndag d. 13. januar, her endte det med en samlet sejr til Aarup BK’s piger. Vi startede ud mod Korinth IF og denne kamp endte uafgjort 1-1, efter at Korinth IF kom foran 1-0 efter 10 min, og Ditte Padkjær udlignede i sidste minut.

I anden kamp skule vi så møde EGB, her blev det til en sikker sejr på 4-0, på mål af Kamilla Kolling, 2x Katrine Larsen, Amalie Madsen.

Så kunne vi bare vente på resultatet af kampen mellem Korinth IF og EGB, som blev 3-1 til Korinth IF, herefter kunne pigerne lade sig hylde som Fynsmester.

Nr. 1 og nr. 2 ved FM kvalificerede sig yderligere til JM/FM, hvor de skal op mod 6 jyske hold om kvalifikation til DM. Det foregår i weekenden 2.-3. marts i Helle Hallen i Årre.

Man kan læse mere om Futsal her:

https://www.dbufyn.dk/turneringer_og_resultater/ungdom/futsal/futsalregler

Steve Nør

U18 Piger, Aarup BK

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.