2 skæbner ramt af kræft – foredrag og film

Hvornår:
25. april 2018 kl. 19:00 – 21:00
2018-04-25T19:00:00+02:00
2018-04-25T21:00:00+02:00
Hvor:
Industrien Aarup
Bredgade 73
5560 Aarup
Danmark
Pris:
50 kr.

DOBBELT ARRANGEMENT
Mød Charlotte Bircow mandag den 16. april kl. 19 Vissenbjerg Bibliotek og se filmen ”Henrietta Lacks udødelige liv” på Aarup Bio onsdag den 25. april kl. 19

Pris for både foredrag og film: Voksen: 50 kr. Nysgerrig Fyn: 40 kr. Billetten skal bestilles på assensbib.dk og skal gemmes til filmen på Industrien, Aarup den 25. april.

Se filmen ”Henrietta Lacks udødelige liv” på Aarup Bio onsdag den 25. april kl. 19
Som et supplement til foredraget med Charlotte Bircow har vi også en film på programmet. Det er den utrolige historie om den kræftramte Henrietta Lacks som, under sin indlæggelse i 1951, fik udtaget celler fra sin livmoderhals.

Hun døde kort tid efter, men i den videre forskning skulle cellerne vise sig at være højst usædvanlige, og de førte til en revolution indenfor lægevidenskaben.

De såkaldte HeLa-celler har medvirket til udviklingen af vacciner, kloning, gen-kortlægning, cellebiologi og kunstig befrugtning.

Men udtagelsen af cellerne var sket uden Henrietta og hendes families viden. Familien får først kendskab til forløbet, da en journalist mange år senere begynder at grave i sagen og finder flere underlige og uetiske vinkler på historien …

Filmen er baseret på Rebecca Skloots bog ”Henrietta Lacks udødelige liv”

Se filmen ”Henrietta Lacks udødelige liv” i Aarup Bio onsdag den 25. april kl. 19. Efter filmen byder Biblioteket på en kop kaffe/te.

Mød Charlotte Bircow mandag den 16. april kl. 19 Vissenbjerg Bibliotek
I foredraget sætter Charlotte fokus på hvordan sundhed i både tanke og krop, skaber stort konkret overskud og glæde i hverdagen – selv når det ser sortest ud og forandringens vinde blæser.

Charlotte Bircow Næss-Schmidt er bedst kendt som Danmarks fitnessdronning med de legendariske “Balder af stål”, men i forsommeren 2011 blev hun ramt af brystkræft.

I foredraget oplever deltagerne en række af de metoder og tricks, som Charlotte har benyttet hele livet igennem til at blive et lykkeligt og stærkt menneske. Følg hendes personlige historie gennem livets op- og nedture. Et liv hvor hun konstant har sværget til en proaktiv adfærd. Hvor hun konstant har fokuseret på løsningen frem for problemet.

Støttet af Statens kunstfond

Bogmærk Permalink.